Humle mere end øl - Naturens planteøstrogen med virkning i underlivet

Humlens historie og medicinske anvendelse

Humle kender vi primært fra øl, men planten har en lang og veldokumenteret historie som lægeplante. Oprindeligt stammer humle fra Kina, men allerede i middelalderen blev den dyrket i europæiske klosterhaver til medicinsk brug. Det var også munke i Centraleuropa, der begyndte at tilsætte humle ved ølbrygning - en tradition, der siden bredte sig til Norden. Den danske middelalderlæge Henrik Harpestreng (1164–1244) nævner humle i sit værk *Liber Herbarum*, hvor han blandt andet skriver: ”Den er hed og tør. Den renser milt og lever og hjælper imod deres sygdomme. Den uddriver urinen og renser alle legemets lemmer for betændelse. Hvis kvinder bliver lukket til forneden, da renser den deres blodflod og lader dødt barn komme ud. Drikkes den i honning og vand, hjælper det imod lårværk og smerter i lysken.”

Planteøstrogener, fertilitet og moderne viden

Et opsigtsvækkende fænomen var, at der i områder med stor humleavl ikke blev født børn ni måneder efter høsten. I dag ved vi, at humlekopper indeholder et planteøstrogen – 8-prenylnaringenin - som kan optages gennem huden eller luftvejene. Dette er først dokumenteret i nyere tid, men kan forklare de gamle observationer. Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har udgivet en monografi om humle, hvor det fremgår, at planten kan anvendes mod mild stress og søvnproblemer. Videnskabelige studier viser desuden, at humle kan mindske hedeture, forbedre sexlyst og reducere risiko for knogleskørhed. Ud over planteøstrogenet 8-prenylnaringenin indeholder humle også xanthohumol - et stof, der hæmmer udvikling af cancerceller. Derfor vurderes det, at humle også kan anvendes af kvinder med brystkræft. På grund af den østrogene effekt frarådes humle til gravide og ammende kvinder.

LadyBalance MENO - intimtablet med dokumenteret planteekstrakt

LadyBalance har udviklet en laktosebaseret intimtablet, som indeholder 60 mg humleekstrakt - i tråd med mængderne, der anvendes i publicerede studier. Der findes endnu ingen videnskabelige undersøgelser af optagelse via skeden, men egne test viser ingen problemer med denne administrationsform. LadyBalance MENO vaginaltablet er udviklet til kvinder i overgangsalderen, som ønsker at støtte den intime balance og samtidig udnytte humleekstraktets dokumenterede virkning. Tabletten har en karakteristisk duft af humle, og de små grønne nister stammer netop fra det aktive planteekstrakt.

Kilde

Citat og historiske oplysninger er hentet fra: https://urteblog.middelalderurter.dk/2020/02/16/humle/

ASSESSMENT REPORT FOR THE DEVELOPMENT OF COMMUNITY MONOGRAPHS AND FOR INCLUSION OF HERBAL SUBSTANCE(S), PREPARATION(S) OR COMBINATIONS THEREOF IN THE LIST-  EMEA/HMPC/513618/2006

Comments (0)

No comments at this moment

New comment

You are replying to a comment