Bag kulissen hos LadyBalance - hvorfor vi ikke er i butikkerne

Hej Nina

Tak for de pæne ord. Det er på grund af sådanne tilbagemeldinger, at vi holder ved.

Det er nok ikke så simpelt. Selv om andre på samme marked har forsøgt at gøre vores liv lidt sværere, så vil jeg ikke direkte kritisere industrien for vores besværligheder. Der er mange aspekter af det:

Butikkernes vilkår og prioriteringer

Alle butikker er nødt til nøje at udvælge de produkter, de vil tage ind og bruge kræfter på. Det vil sige, at de vælger produkter med stort dækningsbidrag og stort markedsføringsbudget. Vi blev engang mødt med et krav for at komme ind i Matas: ”Det konkurrerende produkt er så kendt, at vi skal se en markedsplan med TV-reklamer for at tage noget andet ind”.

Der taler vi om adskillige millioner kroner - og dem har vi ikke. Omvendt er det samme meget kendte produkt senere forsvundet fra markedet på grund af problemer med godkendelsen - og da det tilsyneladende kom tilbage, var det med et helt andet indhold.

Hvorfor vi ikke presser os ind

Vi har overvejet at bruge penge på at komme ind i forretningerne - men det er meget dyrt, og vi tjener væsentligt mere ved at sælge fra egen netbutik. Derfor er det ikke særlig tillokkende.

Så for at få butikkerne til at tage produktet ind uden et fedt markedsføringsbudget, skal der være en massiv efterspørgsel - det vil sige, at vores brugere skal spørge efter det.

Udfordringen med medieomtale

Omtale i medierne er godt. Men fordi vi har et fysisk produkt at sælge, har de fleste journalister berøringsangst. Jeg kan godt blive lidt misundelig, når jeg ser omtaler af musikere, teaterstykker og forfattere - kulturprodukter har meget nemmere ved at få gratis omtale.

Vi har haft en del omtale gennem årene – men det skal være ret massivt for at virke. Selve historien bag LadyBalance er en rigtig fortælling - jeg har ofte undret mig over, at ingen af de store medier har vist interesse for at bringe den. For eksempel historien om, at det antibiotikum, man får hos lægen, må betragtes som kræftfremkaldende – samtidig med at det kun giver kortvarig lindring.

Har du kontakter i pressen?

Hvis nogen i vores netværk skulle have mulighed for at bringe vores historie ud til en bredere offentlighed, så stiller vi gerne op.

Med venlig hilsen

Inge Dorthe Hansen
LadyBalance ApS

Comments (0)

No comments at this moment

New comment

You are replying to a comment