Effekten og bivirkningerne er omtrent som de tidligere undersøgelser – over 90 % af kvinder med problemer med ildelugtende udflåd (symptom på bakteriel vaginose) oplevede en forbedring. Mere end 83 % af kvinder med kløe og svie (symptom på svamp) oplevede en forbedring, mens 70 % eller derover fandt færre problemer med tørhed ved anvendelse af ladyBalance. Den mest forekommende bivirkning er pulverformet udflåd, som 79 % har oplevet.

Det har altid været et stort ønske om en applikator – og den blev tilgængelig i 2016. De fleste angiver at de har købt applikator fordi de finder det mere hygiejnisk, men over halvdelen angiver at uden applikator er det et problem at få anbragt tabletten tilstrækkelig dybt. Næsten halvdelen angiver at de genbruger applikatoren, selvom den er engangs. Det er et muligt hygiejnisk problem, men ingen har angivet problemer opstået på grund af en snavset applikator.

I alt 67 brugere angiver, at de har brugt LadyBalance laktose tabletter både uden og med applikator. Vi har bedt dem vurdere om effekt og bivirkninger blev værre eller bedre ved anvendelse af applikatoren. For 59 % af brugere med ildelugtende udflåd blev det bedre med applikator. De tilsvarende tal for kløe/svie og tørhed er henholdsvis er 43 og 62 %. Udflåd med neutral lugt blev reduceret hos 32 %, mens det blev forøget hos 9 %. Det kan hænge sammen med, at den naturlige omsætning af laktose fører til en dannelse af klar væske, så en mere effektiv tilførsel kan give mere væske.

Overordnet kan det konkluderes, at for de kvinder som har valgt at bruge applikator, er der en klar forbedring af effekt og bivirkninger. Det kan skyldes at netop de kvinder, som har problemer med at få anbragt tabletten har valgt at bruge applikatoren. Anbefalingen for applikatoren vil derfor – lige som for tabletten være: Brug den hvis du føler at du har brug for den! 

På vej ind på Apotekerne

Opfordret af apotekeren på Uldum Apotek har vi indgået en aftale med Apoteker-grossisten TMJ. Det betyder at det er meget nemt for apoteket at bestille LadyBalance blisterpakker. Så hvis du vil ønske at dit lokale apotek fører LadyBalance i blisterpakke, kan du prøve at spørge efter det. Oplysningen varenummer 220139 hos TMJ kan måske hjælpe det lidt på vej.